NIS 2 - fra compliance til reel robusthed!

NIS 2-direktivet er EU's ramme for cybersikkerhed i kritiske og væsentlige sektorer. Det stiller skærpede krav til bl.a. risikostyring, beredskab, leverandørstyring og ledelsesansvar.


Men NIS 2 er ikke interessant, fordi det findes. Det er interessant, fordi det flytter ansvaret op, hvor det hører hjemme: hos ledelsen.

Det er ikke længere nok at have skrevet nogle dokumenter - din organisation som helhed skal kunne modstå og håndtere hændelser, dvs. dine dokumenter med politikker, din teknik og dine processer skal hænge sammen og fungere


Hvordan jeg hjælper din forretning med NIS 2

Jeg omsætter regulatoriske krav til konkret styring og prioritering.

Det indebærer typisk:


Ledelsesforankring og ansvar

- Ledelsens rolle

NIS 2 placerer endegyldigt ansvaret hos virksomhedens ledelse og for virksomheder omfattet af selskabsloven betyder dette at ansvaret er på bestyrelsesniveau!

  • Uddannelse af ledelsen i ansvar ift. lovgivning og bekendtgørelser og sammenhæng med ledelsesretten
  • Etablering af en styringsmodel, der passer til organisationen, så den kan fungere i praksis
  • Understøttelse af at sikkerhed bliver en del af forretningsdriften, ikke bare "endnu en IT-opgave"

Risikostyring

- der kan bruges

Risikostyring kan let gå hen og blive en uoverskuelig opgave i NIS 2. Det vigtigste er at få identificeret risici, så man kan forholde sig til dem i en forretningskontekst.
Derfor hjælper jeg med:

  • Identifikation og prioritering af reelle risici
  • Sammenhæng mellem risiko, forretning, samfund og beslutninger
  • Etablering af en risikomodel, der understøtter løbende forbedring

Dokumentation

- med formål

God dokumentation er alfa og omega - ikke mindst for at reducere din "bus-faktor", altså hvor sårbar du er, hvis en af dine medarbejdere skulle blive ramt af en bus. Det lyder måske morbidt, men virkeligheden er at ofte er viden forankret som "Brainware" hos en enkelt medarbejder.

Her hjælper jeg med at få viden ud af hovedet på dine medarbejdere, så virksomheden er bedre rustet ved sygdom, ferier, mv.

Du får:

  • Udarbejdelse af dokumentation, der både kan bestå audit og give værdi i hverdagen
  • Beskrivelser af hvordan politikkerne lever i praksis
  • Et standardiseret format, der hjælper med ensartethed og genkendelighed

Det menneskelige aspekt

Dine medarbejdere er din første forsvarslinje, ikke din største svaghed!

NIS 2 stiller krav om uddannelse, eller det der populært kaldes awareness - både for ledelse og medarbejdere. Jeg tror på, at dine medarbejdere er din første forsvarslinje.

Derfor fokuserer jeg på:

  • Oversættelse af krav til noget dine medarbejdere kan efterleve og handle på
  • Rammer og forudsætninger, ikke skyld
  • Et miljø, hvor fejl er noget vi glæder os over at folk tør indrømme

Resultatet?

Du får en organisation, der kan træffe bedre beslutninger, har bedre reaktionsevne når det gælder, kan mere end at "sætte kryds i bokse", og er mere robust i praksis.

Klar til at komme i gang?

Kontakt mig for en uforpligtende samtale om hjælp til NIS 2